I radioprogrammet Kraniebrud fra Radio4 har jeg talt med Emma Holtet om danskernes sexliv på både godt og ondt. Nedenfor kan du læse nogle af de emner indenfor sexologi, der blev belyst og du kan finde interviewet her.
Spørgsmål 1: hvor gode er vi danskere egentligt til at sørge for, at vores sexliv er godt?
Her fremhæver jeg, at der ikke er nogen entydige svar på dette spørgsmål. Men ifølge den største befolkningsundersøgelse om danskernes sexliv, Sexus, tyder det på, at ret mange oplever seksuelle problemstillinger. Cirka hver fjerde mand og hver tredje kvinde har svaret på en måde, der kunne indikere seksuelle udfordringer. Spørgsmålet er så, hvad årsagen er. Handler det om vores evne til at pleje vores sexliv, eller er der andre faktorer på spil, såsom relationer eller samfundets forventninger til, hvad der definerer et godt sexliv? Nogle gange tænker jeg, om det store fokus på seksualitet også kan få flere til at føle, at de fejler på det område.
Spørgsmål 2: Hvor stor betydning har det, hvilken generation man tilhører og hvor man er i livet?
I sexologi er generationer måske et godt eksempel på det, jeg talte om tidligere med forventninger. Der eksisterer stadig et tabu om, at seksualitet primært hører ungdommen til. Over 50% af mænd og ca. 40% af kvinder over 75 år har haft sex inden for det sidste år, men færre ældre end unge mener, at det er vigtigt at have et aktivt sexliv, hvilket kan skyldes samfundets holdninger?
Vigtigheden af at have et godt sexliv hos unge, kan måske være en af årsagerne til, at især unge kan opleve et stort forventningspres om at være seksuelt aktive og eksperimenterende, hvilket kan føre til præstationsangst og følelsen af ikke at leve op til forventningerne. Indenfor sexologi ser vi ofte, at de seksuelle problemer hos unge ofte har en psykologisk komponent.
Samtidig vil der med alderen være flere aldersrelaterede forandringer, der kan påvirke seksualiteten og vi ser også en klar stigning i sygdomsbyrden hos ældre, som direkte eller indirekte kan påvirke ens seksualitet. Myten om, at ældre ikke er seksuelt aktive, kan få ældre mennesker til at tænke, at hvis der opstår seksuelle udfordringer, er det bare sådan, det er, og de forsøger måske ikke at få hjælp eller finde en løsning sammen med deres partner.
Spørgsmål 3: Hvorfor er det vigtigt at behandle det her – altså med andre ord – hvordan påvirker det os, når vi har ondt i sexlivet?
Når vi oplever udfordringer i vores sexliv, kan det have dybtgående konsekvenser for vores velbefindende og relationer. Sexologi forstås ikke kun som en fysisk/biologisk proces, men ser også seksualitet som en vigtig del af vores psykiske og følelsesmæssige liv. Derfor er det vigtigt at behandle disse problemer og søge sexologisk hjælp, når vi har ondt i vores sexliv.
Først og fremmest kan seksuelle udfordringer påvirke vores selvforståelse og selvværd. Når vi oplever problemer i vores sexliv, kan det få os til at føle os unormale eller utilstrækkelige. Vi kan begynde at tvivle på vores evner som seksuelle partnere og få et knæk i vores selvbillede. Det kan endda påvirke andre områder af vores liv negativt.
Derudover kan seksuelle problemer også have en negativ indvirkning på vores relationer. Seksualitet er en vigtig del af mange parforhold, og når den lider, kan det skabe spændinger, frustration og afstand mellem partnere. I sexolig ser vi ikke kun sex som en fysisk akt, men også en kilde til intimitet, nærhed og følelsesmæssig forbindelse. Når vi ikke kan opnå den intimitet eller opleve glæde og nydelse i vores sexliv, kan det påvirke vores relationer dybt. Ifølge psykologen Esther Perel fylder sex 10 % af et forhold, når det fungerer, men opleves som at fylde 90 %, når det ikke fungerer.
Det er også vigtigt at nævne, at seksuelle problemer kan være et tegn på underliggende fysiske eller psykiske helbredsproblemer. For eksempel kan rejsningsproblemer hos mænd være et tidligt advarselssignal om begyndende åreforkalkning og på sigt hjerteanfald. Det kan også være en forløber for eksempelvis sukkersyge. Derfor kan fokus på seksuelle udfordringer også bidrage til tidlig opdagelse og forebyggelse af alvorlige sundhedsproblemer.
Desværre er det sådan, at mange behandlinger for forskellige sygdomme og tilstande faktisk kan forværre seksualfunktionen. For eksempel kan medicin, kirurgi, stråle- og kemoterapi alle have negative bivirkninger på seksualiteten. Dette gælder bl.a. for personer med kræft, diabetes eller hjertesygdomme. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på disse mulige følgevirkninger og søge hjælp til at håndtere dem.
Samlet set kan udfordringer i vores sexliv påvirke os både psykisk, fysisk og relationelt. Det kan have indvirkning på vores selvforståelse, selvværd, relationer og generelle livskvalitet. Derfor er det vigtigt at tale åbent om disse problemer, søge hjælp fra fagfolk inden for sexologi og arbejde på at genoprette en sund og tilfredsstillende seksualitet.
Det er værd at nævne en undersøgelse, der viste, at personer med diabetes, som også oplevede seksuelle problemer og parforholdsproblemer, havde dårligere sygdomsmestring (målt ved hvor godt deres blodsukker var reguleret). Omvendt har et studie vist, at mænd med mild til moderat depression og rejsningsproblemer kan opleve at depressionen forsvandt, efter de fik behandlet deres rejsningsproblem – en indikation på at seksuelle problemer i høj grad kan påvirke psyken.
Husk, at der er hjælp at få, og at mange seksuelle problemer kan behandles eller forbedres med den rette støtte og behandling. At arbejde på vores sexliv er ikke kun en investering i vores fysiske og psykiske sundhed, men også i vores generelle trivsel og relationer.
Spørgsmål 4: Uddybende snak om mit arbejde – formidling, forskning og klinik:
På Sexologisk Klinik kombinerer jeg det lægefaglige med psykologien for at hjælpe mennesker med deres seksuelle udfordringer. Udover min uddannelse som læge og som specialist i rådgivning om sexologi, er jeg aktuelt i gang med en specialistuddannelse i kognitiv terapi og er også i færd med at færdiggøre min uddannelse i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi (MBKT). Jeg håber at begge tilgange kan være hjælpsomme for klienter i klinikken.
På sexologisk klinik tilbyder vi en bred vifte af behandlingsformer indenfor sexologi. Dette inkluderer individuelle samtaler, hvor de underliggende årsager til de seksuelle udfordringer udforskes. Der tilbydes også samlivsterapi, hvor vi arbejder med par og hjælper dem med at forbedre kommunikationen, genskabe intimitet og tackle eventuelle seksuelle problemer, de måtte opleve som en enhed.
Udover individuelle samtaler og samlivsterapi, er der også gruppetilbud. Blandt andet faciliterer jeg Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) sammen med en kollega. Dette er en gruppebaseret tilgang, hvor vi bruger mindfulness-principper til at hjælpe folk med at reducere stress og forbedre deres evne til at håndtere de udfordringer, de står over for.
Jeg har også haft privilegiet at deltage i et forskningsprojekt om effekten af mindfulness på patienter i klinikken. Resultaterne tyder på, at efter deltagelse i mindfulness-forløbet føler folk sig mindre forpinte af deres seksuelle udfordringer. Dette kan forklares ved, at mindfulness hjælper med at udvikle decentrering og metakognition, hvorved man opnår en ny og mere accepterende holdning til ens situation. Det buddhistiske fundament af ikke-dømmen, venlighed og accept spiller også en væsentlig rolle i denne tilgang.
Selvom vi endnu ikke har korrigeret for gruppeeffekten eller undersøgt specifikt, om det er mindfulness, der har den største indvirkning, peger et andet studie udført af psykologen Lori Brotto i samme retning. Det viser, at mindfulness kan have en positiv indvirkning på seksuelle udfordringer i sexologi. Vi ser en lignende tendens blandt vores klienter, hvor de udvikler et ændret forhold til det seksuelle problem, de kom med, efter at have deltaget i en mindfulness gruppe.
Spørgsmål 5: Når du forklarer til et middagsselskab hvad du laver – hvad spørger eller siger de andre ved bordet så typisk?
Når jeg deltager i et middagsselskab og folk spørger mig, hvad jeg laver og jeg svarer at jeg arbejder med sexologi, er deres reaktioner og spørgsmål ofte varierende. Nogle mennesker siger, at det lyder spændende, men undlader at gå dybere ind i emnet. Det kan skyldes, at når begreber som sexologi og seksualitet nævnes, bliver det pludselig personligt og svært at tale om på et mere objektivt niveau.
Selvom der findes en myte om, at danskere er gode til at tale om seksualitet, har jeg erfaret, at sådanne samtaler ofte kun berører overfladen. Vi deler succeshistorier om erobringer og eksperimenterende sex, men de mere udfordrende emner holdes ofte for os selv. Jeg vil ikke påstå, at det nødvendigvis er godt at tale meget bredt om sex, da der også kan være en værdi i at bevare noget privat. Dog er det den gensidige kommunikation om seksualitet i et parforhold, der ofte er afgørende for at undgå mange af de problemer, der kan opstå.
Når jeg får uddybende spørgsmål, handler de ofte om, hvad mit arbejde inden for sexologi indebærer, hvem der bliver henvist til mig, og hvordan forskellige problemstillinger håndteres. Det er vigtigt at bemærke, at jeg ikke forsøger at argumentere for, at sex er noget, vi nødvendigvis skal kunne tale om med alle ved middagsbordet, selv ikke med en person, der præsenterer sig som læge og sexolog. Der er gode grunde til, at det seksuelle primært er noget, vi holder privat og ikke diskuterer med alle og enhver. Men det er afgørende, at vi har nogen tæt på os, som vi kan tale med om eventuelle udfordringer, vi oplever i forhold til vores sexliv.
Min erfaring fra klinikken er, at mange mennesker ikke har talt med nogen om det, hvis de har haft ondt sexlivet. En betydelig del af forbedringen, som folk oplever, skyldes netop det at de begynder at dele deres tanker og følelser omkring emnet og samtidig blive bevidste om, at de ikke er alene med deres udfordringer.
Det er min overbevisning, at åbenhed og kommunikation om vores seksualitet, kan være afgørende for at skabe et godt og tilfredsstillende sexliv.
Spørgsmål 6: Hvem er det typisk du møder i klinikken?
Jeg møder en bred vifte af mennesker, der af den ene eller anden årsag har oplevet udfordringer i deres sexliv. Mange af disse personer lider ikke af andre diagnoser end netop deres seksuelle problemstillinger. Det er en tilbagevendende påmindelse om, hvor komplekst og individuel seksualitet er, og hvor forskellige faktorer kan påvirke vores evne til at nyde og trives seksuelt.
De fleste sexologi patienter bliver henvist til klinikken af deres egen læge. Blandt de personer, jeg møder, er der også dem, der lider af kroniske sygdomme eller som er blevet henvist fra hospitalet efter et sygdomsforløb. Disse fysiske sundhedsproblemer kan have en direkte indvirkning på deres seksuelle funktion og tilfredshed. Derfor er det vigtigt at forstå den sammenhæng mellem krop og seksualitet og give den nødvendige støtte til at tackle disse udfordringer.
Jeg møder også mennesker, der har en psykiatrisk diagnose, som kan spille ind på deres seksuelle problematik. Det kan være en række forskellige diagnoser som ADHD, OCD, depression, angst, stress, skizofreni eller forskellige typer personlighedsforstyrrelser såsom borderline, ængstelig evasiv eller skizotypi. For disse individer er det særligt vigtigt at tage hensyn til både deres mentale helbred og deres seksuelle trivsel og finde løsninger, der er afstemt med deres unikke behov.
At møde disse forskellige mennesker med deres unikke historier og udfordringer er både en udfordring og et interessant område at arbejde indenfor. Det essentielle er til en start at skabe et rum, hvor folk kan føle sig trygge og derved åbne op om deres mest private bekymringer.
Jeg er taknemmelig for den tillid, mine klienter viser mig, og for den mulighed jeg har for at hjælpe dem med at finde nye veje. Det er en påmindelse om, hvor dybt forankret seksualiteten er i vores liv og hvor stor indflydelse den har på vores generelle velvære og livskvalitet.
Spørgsmål 7: Hvilke forskelle ser vi i problemerne der kønsspecifikke?
Når det kommer til kønsspecifikke problemer i sexologi, er der flere forskelle, der er vigtige at nævne. Det er dog vigtigt at huske, at vi her taler om gennemsnitlige forskelle, og der er altid overlap mellem kønnene. Bell’s kurve over normalfordeling er en nyttig illustration af dette:
Som det ses er der et overlap i midten, hvilket indikerer et overlap af forekomsten mellem mænd og kvinder. Overlappet blvier mindre desto længere man bevæger sig ned eller op på den x-aksen (Forekomst af X). Disse former for kurver kan have vidst forskellige relationer til hinanden afhængigt af hvilke parametre der måles på. I sexologi for at huske på, at selvom der beskrives generelle forskelle mellem mænd og kvinder, kan der sagtens være personer der oplever det anderledes. Desuden er det vigtigt at erindre, at der også er mennesker, som ikke identificerer sig mht. de binære køn.
En af de mest åbenlyse forskelle er, at kvinder oftere oplever problemer relateret til smerte under samleje, såsom dyspareuni, der er smerter ved eller efter penetration, samt vaginisme, hvor ufrivillige muskelsammentrækninger omkring vagina gør penetration helt eller delvist umulig. Når det kommer til dyspareuni, har tendensen været, at det er mest udbredt blandt unge mennesker op til 30-års alderen, hvorefter det aftager og stiger igen omkring 55-års alderen.
Kvinder kan også opleve udfordringer med at opnå orgasme, både ved selvstimulation og med en partner. Der bliver dog henvist lidt flere mænd end kvinder til Sexologisk Klinik for det der kaldes hæmmet orgasme, noget der måske kunne indikere, at både manden selv, men måske også hans partner, oplever det som en større problemstilling end hvis en kvinde har svært ved at få orgasme.
Hos mænd ses især rejsningsproblemer og for tidlig sædafgang. Rejsningsproblemer kan enten dække over det vanskeligt at opnå eller opretholde en erektion, mens for tidlig sædafgang indebærer, at ejakulationen sker for tidligt under samlejet, se mere nedenfor. Derudover kan nogle mænd opleve hyperseksualitet, hvor de har en seksuel adfærd, der påvirker deres liv negativt.
Når vi ser på aldersforskelle i seksuelle problemer, er der nogle interessante mønstre. Generelt stiger forekomsten af seksuelle problemer med alderen, men der er nogle undtagelser og variationer. Her er nogle eksempler:
- For tidlig sædafgang (PE): Tidligere blev det antaget, at især unge mænd havde problemer med for tidlig sædafgang, men sexologi undersøgelser som projekt Sexus viser, at der ikke er den store forskel mellem unge og ældre mænd i denne henseende. Forekomsten af for tidlig sædafgang falder fra omkring 12% blandt unge mænd til omkring 9% blandt ældre mænd. Dog vil de unge ofte opleve en primær form af for tidlig sædafgang, der opstår ved seksuel debut og ofte aftager med tiden, mens ældre mænd kan opleve en erhvervet form, der kan være en konsekvens af sygdom og er defineret som ejakulation inden for 3 minutter.
- Hæmmet orgasme hos kvinder: Forekomsten af problemvoldende hæmmet orgasme falder med alderen blandt kvinder, hvilket enten kan indikere, at kvinder affinder sig med orgasmeproblematikken med alderen eller at de bliver bedre til at opnå orgasmer
- Hæmmet orgasme hos mænd: Forekomsten af hæmmet orgasme stiger derimod med alderen blandt mænd, hvilket måske har sit afsæt i aldersrelaterede fysiologiske forandringer, såsom fald i testosteron og mindre sensitivitet i bl.a. genitalier
Samlet set er det vigtigt at huske, at seksuelle problemer kan påvirke både mænd og kvinder i alle aldre. Ifølge undersøgelser er der omkring 4% af mænd og 12% af kvinder i alle aldre, der oplever orgasme-problemer. Disse forskelle i kønsspecifikke problemer viser, hvor komplekst og individuelt seksualitet kan være. Det er vigtigt at forstå og anerkende disse forskelle for at kunne give den rette støtte og behandling til dem, der oplever seksuelle udfordringer.
Spørgsmål 8: Er der nogle problemer der går på tværs af køn og alder?
Når vi taler om seksuelle problemer, er der også nogle udfordringer, der går på tværs af køn og alder. Et af disse problemer er manglende seksuel lyst. Uanset køn og alder kan man opleve udfordringer med nedsat seksuel lyst.
Ifølge sexologi undersøgelser som projekt Sexus, er der langt flere kvinder end mænd, der angiver subjektivt problemvoldende lav lyst, dog udjævner dette sig i aldersgruppen 65-74 år. Hos personer over 75 år er der lidt flere mænd en kvinder som rapporterer problemvoldende lav lyst. Det kan også skyldes at forventningerne til, at skulle have lyst bliver mindre hos kvinder end hos mænd med alderen. Desuden er det også vigtigt at bemærke, at det også kan være relateret til, hvordan folk tænker om lyst og forventninger til seksualitet.
Nogle mennesker forventer en mere spontan form for lyst, mens andre har en mere receptiv lyst. Sidsnævnte kan beskrives som en lyst der ikke er tilstede spontant, men kan opstå undervejs. Et klassisk eksempel er tilberedelse af mad, hvor sulten (lysten), måske ikke er tilstede initielt. I takt med at man forbereder (forspillet) maden kan der, pga. de mange sanseindtryk og måske fantasier om maden, opstå en sult.
En klassisk observation i sexologi er, at mænd ofte undrer sig over, at deres spontane seksuelle lyst ikke længere er til stede i samme grad som tidligere. Dette kan være en kilde til bekymring og frustration for mange. Her kan det være en hjælp at differentiere mellem de to forskellige former for lystudvikling som skitseret ovenfor. Det er vigtigt at forstå, at seksuel lyst kan påvirkes af mange forskellige faktorer, herunder fysisk og psykisk velvære, hormonelle ændringer og relationelle faktorer.
Derudover er der også andre sexologiske problemer, der kan opstå uanset køn og alder. Eksempler herpå kan være kommunikationsproblemer i forhold til seksualitet, manglende intimitet, forventningspres, præstationsangst eller seksuel utilfredshed. Disse udfordringer kan være relateret til individuelle og parrelaterede faktorer snarere end køn eller alder.
Det er vigtigt at huske, at seksuelle problemer kan påvirke alle mennesker, uanset køn eller alder. Det er ikke unormalt at opleve udfordringer på dette område, og der er hjælp og støtte til rådighed. Hvis du eller din partner oplever seksuelle problemer, kan det være gavnligt at søge professionel hjælp fra en læge, sexolog eller terapeut, der specialiserer sig i seksuel sundhed.
Sidste spørgsmål: Hvad kan vi gøre så vi ikke får ondt i sexlivet & hvad kan vi gøre for at få det bedre, hvis det allerede er gået galt?
I fortsættelsen af dette spændende radioprogram blev der diskuteret, hvad vi kan gøre for at undgå problemer i vores sexliv og hvordan vi kan forbedre det, hvis vi allerede har oplevet udfordringer.
Hvis vi starter med at se på forebyggelse, er der forskellige trin, man kan tage, afhængigt af ens situation. Hvis man er single og søger en ny partner, er det vigtigt at være opmærksom på grænser, tid og kommunikation. Undersøgelser inden for sexologi har f.eks. vist, at kvinder ofte oplever flere orgasmer i en længerevarende seksuel relation sammenlignet med engangsaffære. Der blev desuden talt om egenseksualitet som et godt startsted for, at kunne mærke egne behov og grænser, som senere kan kommunikeres til en potentiel partner.
Hvad så med de nybagte par? Under “honeymoon-fasen” er der en tendens til at have et stærkt seksuelt begær og en stor lyst til hinanden. Senere vil hyppigheden af de seksuelle samvær ofte aftage og spændingsmomentet kan blive mindre. Her kan det være gavnligt at omfavne tanken om “god nok sex” – at det ikke altid handler om at præstere og have vild og lidenskabelig sex.
Desuden blev der talt om intimitet og nærvær som andre dimensioner af seksualitet, som nogle gange overses. Det kan også være værd at undersøge, om man følger et “sex-script”, der er blevet mekanisk og ensformigt. Følger man et ”porno-script” eller ens eget script, som man hele tiden kan udvikle og forny i samspillet med ens seksualpartner.
Hvad nu hvis man allerede står over for et problem, der skal håndteres? Uanset om man er single eller i et forhold, er der en risiko for, at man undlader at tale om det. Singler kan føle sig desillusionerede og tvivle på, om de nogensinde vil finde en partner, og dette kan føre til, at de undgår at indgå i nye relationer af frygt for gentagne skuffelser.
Par kan også undgå at tale om problemerne af forskellige årsager, f.eks. at man ikke ønsker at såre den anden da seksualitet kan være et sårbart emne. Det er vigtigt at erkende, at åben kommunikation og evnen til at reflektere sammen er afgørende for at løse eventuelle udfordringer.
Til sidst blev der spurgt til forskellige gode kilder, hvis du ønsker at dykke dybere ned i emnet. Se evt. til programmet “Sex med P3” hvor jeg også medvirker og udforsk værker af Esther Perel, der har skrevet og talt meget om seksualitet og relationer. Bøger som “Ung kend din krop” og “Kvinde kend din krop” kan også være nyttige ressourcer.
For de mere nørdede kan bøger såsom “Sexologi: Faglige perspektiver på seksualitet” anbefales og for mænd kan bogen “Hvad alle bør vide om mænd” også være hjælpsom.
Jeg håber, at disse refleksioner og anbefalinger kan være til hjælp, hvis du ønsker at udforske og forbedre dit sexliv eller håndtere eventuelle udfordringer. Du kan lytte til hele programmet her.
